Samejekontrakt

Samejekontrakt – Ugifte samlevende & ”sommerhus-samejekontrakt

Køber du bolig sammen med din partner uden at være gift – eller ejer flere personer et sommerhus  sammen (kunne også være en  ejerlejlighed eller investerings­ejendom), er en samejekontrakt (ofte kaldet samejeoverenskomst eller samejeaftale) et vigtigt juridisk fundament for ”samejet”, således at der er klare regler for, hvordan man forholder sig, hvis en ejer eksempelvis vil sælge sin andel af ejendommen. Hos Albrektsen & Falkenberg Advokater hjælper vi dig med at få styr på forholdene – både før, under og efter ejerskabet, så I undgår tvister og uforudsete økonomiske risici.

Hvorfor vælge en samejekontrakt?

  • Som ugifte samlevende er I ikke automatisk beskyttet af reglerne for ægtefæller – det betyder, at I bør klædes juridisk godt på.
  • Når flere ejere ejer en ejendom sammen – det kunne være venner eller søskende – opstår behovet for klare aftaler omkring salg af ejendommen, fordeling af udgifter samt vedligeholdelse af ejendommen.
  • En skriftlig kontrakt reducerer risikoen for tvister, hvis uenighed opstår.

Hvad skal en samejekontrakt regulere?

I en typisk samejekontrakt indgår følgende elementer:

  • Fordeling af ejerandele og indskud – hvem har betalt hvad?
  • Udgifter til drift, vedligeholdelse, forsikring – hvem betaler hvad?
  • Ret til benyttelse af ejendommen– må den udlejes mv.
  • Hvordan skal man som ejere forholde sig ved salg eller overdragelse af ens andel af ejendommen til eksempelvis et familiemedlem.
  • Beslutningskompetence – hvordan træffes beslutninger, hvem har ”vetoret”?
  • Hvad sker ved død, skilsmisse eller udeboende ejer?
  • Muligt tinglysnings­behov – især hvis kreditorer eller tredjeparter skal informeres.

Ugifte samlevende – særlig opmærksomhed

Som ugifte køber I ofte bolig eller sommerhus sammen uden den samme automatiske juridiske beskyttelse som ægtefæller har i henhold til lovgivningen. Derfor gælder:

  • En samejekontrakt sikrer, at I begge kender jeres økonomiske og juridiske position før køb.
  • Den fastlægger evt. forskellig indskud og fordeling af gevinst/tab.
  • Den klarlægger, hvad der sker ved ophør af samliv, salg eller død.
  • Uden aftale er I underlagt de generelle regler for sameje, som kan være uhensigtsmæssige for jer.

Flere ejere af en ejendom – ”sommerhus-samejeoverenskomst”

Hos Albrektsen & Falkenberg Advokater tilbyder vi:

  • Udarbejdelse af skræddersyet samejekontrakt – både for ugifte samlevende og for flere ejere af en ejendom.
  • Gennemgang af ejerforhold, finansiering og risici – vi stiller de rette spørgsmål og sikrer fuld klarhed over faldgruber
  • Rådgivning om tinglysning og konsekvenser – hvornår er det nødvendigt?
  • Implementering – underskrift, dokumentation og juridisk gennemgang.
  • Opfølgning – rådgivning ved ændringer i ejerforhold, arv, skilsmisse eller salg.

Typiske situationer, hvor vi træder til

  • I har besluttet at købe bolig sammen uden at være gift – og ønsker juridisk sikkerhed.
  • I ejer sommerhus eller investeringsejendom med flere ejere og ønsker klare aftaler.
  • I ønsker at sikre, at en større indskudt kapital ikke bliver anset som gave.
  • I ønsker at undgå blokering eller tvangs­auktion ved uenighed senere.

Ofte stillede spørgsmål

Skal samejekontrakten tinglyses?
Nej, den er gyldig fra underskrift, men tinglysning kan være en fordel, hvis der er kreditorer eller flere ejere, men de fleste undlader dette i dag.
Hvad hvis jeg har betalt mere end min samlever eller medejer?
Det bør fremgå i kontrakten – ellers risikerer du, at beløbet betragtes som gave.
Hvad sker hvis vi ikke laver en samejekontrakt?
Så gælder de generelle regler for sameje – hvilket kan medføre, at alle beslutninger kræver enighed eller at ejendommen sælges.

Hvorfor vælge os?

Vi kombinerer faglig styrke med menneskelig forståelse.

Vi er vant til at stå i sager, hvor følelserne er stærke, men hvor juraen skal være skarp.

Vi giver dig ro og overblik i en ellers uoverskuelig situation.

Kontakt os

Ønsker I professionel rådgivning om samejekontrakt for ugifte samlevende eller for flere ejere, så kontakt Albrektsen & Falkenberg Advokater.

Vi tilbyder en uforpligtende samtale, hvor vi gennemgår jeres situation og skitserer løsning og pris.